Ango Winther MB.
At få muligheden for at komme med et bidrag til serien “På vej mod år 2000” er i sig selv en fornøjelse. Når det desuden sker her på tærsklen til det sidste år inden år 2000, er en særlig fornøjelse for mig. Det er tidspunktet, hvor det er naturligt at overveje de muligheder, der blev givet i det netop passerede år, og hvilke muligheder man ser i det kommende. Helt speciel er situationen, at vi nærmer os årtusindskiftet – hvilket fundament har vi givet år 2000 at bygge på? – og hvad kan vi nå i 1999?
Jeg vil tillade mig at tage udgangspunkt i de emner, jeg beskæftiger mig med gennem mit politiske arbejde, som medlem af Århus Byråd.
Århus midtby har gennem de senere år gennemgået en positiv udvikling. Renovering af torvene og pladserne har gjort Århus midtby til noget spændende, en magneteffekt der trækker mange folk til. Frilægningen af Århus Å er helt unik. Byrådsbeslutningen (på min foranledning) om at udarbejde en plan over, hvilke muligheder de nye cityarealer bør give plads til, er rigtig. Vist skal der være plads til et café miljø og spiserestauranter langs åen, men det vil være fattigt, hvis disse nyanlagte å arealer alene kommer til at appellere til een brugergruppe. Skattekronerne i dette projekt må være en garanti for en alsidig udnyttelse til gavn for alle borgere.
Dén kendsgerning, at Clemensborg ved salg ændres fra at være hjemsted for Magistratens 1. afdeling til cityformål, er en chance for midtbyen, som skal udnyttes; det vil gøre City endnu mere spændende at besøge. Dette positive element i Århus midtby – med frilægning af åen, skal udvikle sig mod havnen og mod Mølleparken.
Et nyt busgadeforløb er en betingelse. Planen om en ny busgade i en lige linie fra Emil Vetts Passage til Busgaden er god, og også en nødvendighed for at kunne føre den kollektive trafik både hurtigt og tæt på Århus City. Planen er ikke ny for mig. Allerede forud for byrådsvalget i 1994 fremlagde jeg ideen, som reelt er skabt ved Århus Sporveje. Dengang var der ikke den store interesse for planen, men tiden modner ofte planer af dén karakter.
Århus har med frilægningen af Åen mistet en vigtig trafikvej gennem byen. Med en stigende trafikmængde er det tvingende nødvendigt at gøre en indsats for at få afviklet midtbytrafikken på en mere hensigtsmæssig måde, end den bliver i dag.
Ved DSB’s egen lokalplanlægning af arealer har man her taget højde for en placering af en ny vej i banegraven. Når DSB’s arealer herved ændrer karakter til cityformål, vil en ny adgangsvej frem til disse arealer være en nødvendighed. En sådan vejadgang bør også videreføres i en tunnel til Havnearealerne som trafikvej til havnens midt- og nordlige aktiviteter. Med denne nye adgangsvej ind til Århus City gennem banegraven kan midtbyen få en erstatning for Åboulevarden. Den erstatning er nødvendig. Trafikproblemerne i midtbyen løses ikke ved at ændre Sønder Allé – Rådhuspladsen – Vestre Allé til en 4 sporet “motorvej” – trafikproblemerne løses ved at give midtbyen en erstatning for den mistede Åboulevard – og det er formålet med en ny adgangsvej til midtbyen langs banegraven. Sønder Allé skal sammen med Søndergade og Ryesgade være en naturlig del af det attraktive forretningsmiljø i City. Derfor glæder det mig også, at de handlende i Ryesgade har ændret signal, og nu arbejder positivt med på tanken om at ændre gaden til gågade og dermed en naturlig forlængelse af Søndergade/Gågaden.
Under problemstillingen med trafikafvikling i midtbyen hører også trafikken til og fra Århus Havn. For Århus By er Århus Havn en stor del af byens succes. Mulighederne ved Åen, der var den spæde start til Århus Havn, var samtidig også starten til byens succes. En succes der har udviklet sig i det tempo, mulighederne gav. Århus Havn er også i dag en succes for Århus By. Det positive element for byen at have en havn er uvurderlig. Mange virksomheder har bosat sig i Århus som en naturlig følge af de muligheder, som Århus Havn med sine fragtruter rundt i verden giver. De muligheder skal sikres, også i årene fremover. Det er dét sigte, der ligger i den nye masterplan for Århus Havn. En plan, der giver Århus Havn mulighed for at udvikle sig ad åre i takt med succes/økonomi. En plan, der giver virksomhederne på havnen optimale betingelser.
En tunnellægning af Marselis Boulevard er Masterplanens bud på løsningen af den trafikale opgave, i tilknytning til havnens øgede trafik. Med Infrastrukturudvalgets (stat/amt/kommune) arbejde in mente kunne tunnellægningen stadig være den ideelle løsning, men lad os se, hvad udvalget kommer frem til. Det forventes, at der ligger et forslag inden ferien 1999. Når der tales om forslag til trafikløsninger i Århus hører jeg ofte bemærkninger som: “det er alt for dyrt – hvem skal betale?” Til det vil jeg svare – ja, rigtige løsninger koster penge, men lad mig drage en parallel til 1936, da Ringgadebroen var en kendsgerning – hvilken debat mon ikke der var forud for den beslutning? I dag lever vi højt på, at der dengang var visionære politikere, der tog beslutningen, førte den ud i livet, og datidens trafikproblem (mindre) var løst mange år frem i tiden. På samme vis bør vi i dag leve op til ansvaret, træffe beslutninger og føre dem ud i livet.
Af hensyn til virksomheder/arbejdspladser i Århus området håber jeg, at der også i årene fremover vil være godsfærgetrafik mellem Århus og Sjælland. Der er for mig ingen tvivl om, at det, der vægter, når virksomheder bosætter sig, er områdets infrastruktur. Her har godsfærgerne mellem Århus og Sjælland været en naturlig del gennem årene.
Det er mit håb, at de også vil være det i fremtiden. Jeg har, med det in mente, i Byrådet stemt for en midlertidig opfyldning af Bassin 1. En beslutning, som for mig var nødvendig for at sikre den fortsatte sejlads. Om forskellige initiativer mod denne beslutning har været medvirkende til, at Århus Havn i øjeblikket ser ud til at tabe i kampen om at være anlægshavn for Sjællandsfærgerne, beklager jeg dybt. Skulle beslutningen om fremtidig anlægshavn for Sjællandsfærgene falde ud til fordel for Århus, bør alle kræfter sættes ind på at løfte denne opgave. Muligheden for at fylde Bassin 1 er der stadig – og bør benyttes om nødvendigt, men man kan vel udtrykke det på den måde, at den løsning er ved at løbe ud i sandet! Der er nu kun 3 år til den endelige placering af godsfærgerne (1. april 2002) i en del af den nuværende containerhavn kan finde sted. Perioden, der skal sikre opfyldningen og tømningen en rimelig økonomi, bliver mindre og mindre.
Når jeg nu har taget emnet trafik op, må jeg også knytte et par kommentarer til trafikken på Grenåvej. Det er for mig en gåde, at vi har accepteret jernbaneoverskæringen på Grenåvej, -måske ikke så meget at vi har accepteret den, men at Grenåbanen har medført en spærring for trafikken på Grenåvej i op mod 12 min. hver time. Der kører ca. 36 tusinde biler på Grenåvej i døgnet. Der findes kun een vej i Danmark, der er mere trafikeret, nemlig Helsingørmotorvejen med ca. 38 tusinde. Er der nogen, der kan forstille sig, at Helsingør-motorvejen spærres 12 min. hver time? Derfor er idéen, som Rådmand Poul B. Skou er kommet med, om at omlægge denne del af Grenåbanen til busdrift spændende. Man kunne jo fristes til at spørge, om der reelt er behov for en motorvej til Djursland, om trafikproblemet ikke skal findes et andet sted: Grenåvej ved jernbaneoverskæringen?
Alternativet til busdrift kunne være en tunnellægning af nærbanen under Grenåvej, men det giver økonomien på Grenåbanen, som jeg oplever den, ikke mulighed for. Ønsket om en bedre infrastruktur i Århus gælder for mig også Grenåvej. En motorvej til og fra Djursland vil hjælpe, vel at mærke, hvis trafikken kan flyttes til denne, men er målet for trafikken Århus midtby, løses problemet ikke med en Motorvej, der fører trafikken til Randersvej ved Skejby, trafikken vil stadig holde stille 12 min. hver time på Grenåvej – lad os få dette problem løst – det var en ide at løse det, før motorvejen anlægges.
Et transportcenter i Århusområdet står højt på ønskesedlen hos mange transportfirmaer. Et transportcenter med den rigtige placering vil afgjort være med til at sikre fornuftige transportveje i årene fremover. Der er fremlagt forslag til 5 mulige placeringer. Lad mig bruge et par linier på een af placeringerne, der endnu ikke har været meget nævnt i debatten. Det er en placering ved Årslev, der også kan give plads til en ny godsbanegård. Når jeg vil tillade mig at fremhæve denne, er det fordi jeg mener, at der her er tale om den helt rigtige placering: I direkte forbindelse med den nord-sydgående motorvej og også den kommende øst-vest motorvej. Området kan også banebetjenes, idet hovedsporet mod nord ligger som nabo. En placering her, tæt ved motorvejskrydset og ved banen må være den helt rigtige. En ulempe er nævnt, nemlig den kendsgerning, at godstoget først skal ind til Århus, for herefter at kunne komme på det sydgående spor – javel, hvor meget betyder de ekstra 30 min. på en pakke, der skal fragtes til Sydeuropa?
I de senere år er der udarbejdet store byggeprojekter, der desværre ikke er realiseret endnu. Lad mig blot nævne: Prismet, Stjernetårnet, Langeliniebyggeriet. Stjernetårnet er lagt ned og området har givet Århus Universitet et nødvendigt udvidelsesområde, både mere under- visningsplads og flere kollegieværelser.
Langeliniebyggeriet har gennemgået en proces, der gør, at det nu fremstår som et projekt med blandet bolig/erhvervsbyggeri; en positiv ændring. Jeg håber, at også dette byggeri sammen med Prismet, snart vil se dagens lys.
En meget nødvendig ombygning/renovering af Århus Stadion sammen med bygningen af en ny opvisningshal ved Århus Stadion er sat i gang. Det er vigtigt at disse store projekter ikke går ud over breddeidrætten. 3 idrætsklubber (AGF – Århus Fremad – Viby) har taget initiativ til, at der umiddelbart inden årtusindeskiftet kan tages en overbygget fodboldbane i brug. Som næstformand i dette projekt glæder jeg mig meget til at kunne byde de østjyske fodboldklubber velkommen til nye og bedre forhold for fodbolden også i vinterhalvåret. Et tilbud, der skal sikre de østjyske klubber bedre muligheder for at matche de andre klubber i landet.
Århus er som by omgivet af grønne rekreative områder i såvel syd som nord. Dem skal vi værne om. Store rekreative områder, skove, sommerhusområder i Ajstrup og Skæring, gør Århus til det fuldkomne sted at bo, byen, der har det hele. Disse sommerhusområder skal bevares. For mig er det ikke antallet af overnatninger i disse områder, der gør en forskel, men at det grønne bevares, og at nybyggerier matcher de oprindelige områder, de er en del af.
Lad mig slutte med ønsket om et godt 1999 for os alle, og lad os huske, at vi har endnu et år til at sikre det rigtige fundament til det nye årtusinde.
Godt nytår.
Ango Winther