Letbane – kollektiv trafik.
Inden længe indvies letbanes første etape. Den kommer reelt til at køre fra Odder i syd til Grenå i Vest, via den kendte banestrækning mellem Odder og Kystvejen. Herfra drejer den op ad Randersvej, forbi Skejby Sygehus og Lisbjerg for igen at dreje mod Øst mod Grenå. Det bliver meget spændende at se hvordan den nye trafikform i Østjylland vil blive modtaget. Det er mit håb, at den bliver en succes, således at vi også kan komme i gang med 2 etape og også på sigt med 3. som er den der kommer til at betjene Viby. I budget fra 2018 forsøger vi at finde penge til en lille etape der skal betjene de bynære havnearealer. Hvis vi skal sikre, at der ikke kommer vildt meget trafik til og fra Østhavnen, er der ingen tvivl om, at en god kollektiv trafik til området ville være godt. Så det er mit store håb, at vi kan finde midler til at bygge etapen til havnen i 2018.
Nu er det jo ikke letbane det hele. I den kommende køreplan kommer der en ny linje, som skal betjene de områder, som har følt sig dårligt behandlet i forbindelse med køreplan 2011. Det er Langenæs området, det er Gl. Åby og Hasle Vest. Dejligt at der også er fundet økonomi til den lokal rute. Den var også med som forslag til justering af den kollektive trafik tilbage 2015, men der lykkedes det ikke at få plads til den i budgettet. Og for mig er det naturligvis en stor fornøjelse at se at den sidste nye køreplan jeg udarbejdede i min stilling som køreplanlægger ved Aarhus kommune nu ser dagens lys – herligt.
Byudvikling – Højhuse eller inddrage mere landbrugsjord?
En debat som nok aldrig bliver færdig er om vi skal tillade flere højhuse i Aarhus!
Personligt har jeg intet imod højhuse, de skal blot passes ind i områderne hvor det findes naturligt, og ikke blot spredes ud med en greb. Med planen om, at Aarhus skal tilføres en del nye borgere, er det nødvendigt at der findes nye boligområder. Men der har været en tendens til at dagsordenen har været at det alene er højhuse. Det er det absolut ikke, idet der også er store områder rundt i Aarhus udlagt til parcelhusområder, og det vil der også blive fremadrettet. Vi snakker lige nu om en højhusplan, og det er opgaven at finde nogle steder i Aarhus og omegn, hvor det vil være naturligt at bygge et højhus, men tro nu ikke at hele Aarhus skal plantes til med højhuse, det sker aldrig med min stemme. Men det handler om at finde steder hvor de kan indpasses.
Hvis vi lige forestiller os den gamle silo i Løgten. Da den sag var oppe var det jo ikke lige frem den mest naturlige sted at placere et højhus, men når udgangspunktet var det, at siloen var der, og hvordan kunne den så udnyttes når den havde mistet sin oprindelig opgave. I dag er selve siloen kroppen i bygningen hvor installationer er placeret, el, vand, varme, kloak og elevator. Udenpå er der så plastret boligerne på en udmærket måde. Hvis i skulle komme forbi, så inde i bygningen ved elevatoren er der opsat en mindetavle om ideens fædre, og her har jeg bidraget med et fingeraftryk som vil hænge der som minde om, at jeg var med til at gøre det muligt at udnytte en udtjent bygning til noget brugbart.
Drikkevand
Så skete det igen, at der blev fundet en ny pesticid som er skadeligt for grundvandet. Et giftstof som typisk er brugt i landbrugt til roer. Det er så specielt et stof at det opløses og danner nye forbindelse når det kommer i nærheden af vand. Så når man måler på det oprindelig stof findes det ikke, men det gør det stof som det bliver til, når det kommer i forbindelse med vand. Heldigvis har vi ikke giftstoffet i nogle af vore boringer i Aarhus men de er fundet i boringer i Sønderjylland og på Fyn.
Godt at vi i Aarhus vand har en plan for, at vi skal sikre vores drikkevand, og at vi skal sikre at også vores efterkommere har rent drikkevand. Det er besynderligt at se, at både politikkere og teknikere udtaler, ja men mængderne er så små at de skader nok ikke. Tænk sig at vore nyfødte børn skal leve med en risiko om, at den mængde gift der i drikkevand er nok ikke skadeligt. Lad os fortsætte vores arbejde med at sikre rent drikke