Boligpolitik

Boligpolitik

 Da vi for efterhånden en del år siden fik den store appelsin i turbanen, at vi skulle i gang med at ændre den gamle containerhavn til by formål havde Margrethe Bogner og jeg en ide om, at vi skulle sikre, at det ikke alene blev arealer med pengepungen i orden, men også give plads til såvel ungdomsboliger som almennyttige boliger.

Det fik vi held til at få føjet ind i planen, og resultatet blev at vi allerede i dag kan se masser af ungdomsboliger og også alennyttige boliger i de bynære havnearealer.

Samme princip med at sikre almennyttige boliger har vi også fået igennem i det nye byggeri på Psykriatisk hospital i Risskov.

Da vi dannede regering forsøgte vi at få det med i en ny boligpolitik, det lykkedes, men den borgerlige regering proklamerede at så snart de var regering vil det blive ændret.

Derfor er det en stor glæde, at den netop vedtagne boligpolitik i folketinget indeholder der forslag som startede mellem to s medlemmer at teknisk udvalg tilbage i Aarhus.

Ting tager tid, men hvor er det dejligt når ting lykkes.

Vi har på mange måder en velfungerende by, som også gæster beundrer. Men vi har gennem længere tid haft en kæmpe udfordring om at skaffe boliger til aarhusianere med lavere indkomster. Men i takt med at boligpriserne har været stigende de seneste år, er det nu også en udfordring for mennesker, med helt almindelige indkomster, at få tag over hovedet i vores by.

Det er vi socialdemokrater opmærksomme på, arbejder vi benhårdt for at få de almene boligselskaber til at bygge flere boliger i fremtiden. Almene boliger stiger nemlig ikke i pris på samme måde som private boliger. Det gør, at folk med job indenfor plejesektoren, sygeplejesker, pædagoger, lærere samt håndværkere – altså mennesker som gør sit for at gøre Aarhus til en velfungerende by, også kan bo her.

Der er mange gode grunde til, at vi bl.a. satser på at bygge flere almene boliger. For det første holder almene boliger priserne på det resterende ejendomsmarked i ave. For det andet, er det rigtig skidt, hvis store dele af midtbyen og dele af vores gamle forstæder kun bliver for folk med særlig høje indkomster. Det skaber en “skæv” midtby og vi mister den variation i bylivet, som gør det spændende at færdes i vores centrum. Hvis alle er “ens” bliver det ikke spændende at gå på opdagelse i nye kvarterer – butikkerne og udelivet bliver rettet mod en bestemt type beboere.

Det vil ligeså give endnu større udfordringer på f.eks. skoleområdet. Hvis midtbyen og andre kvarterer i Aarhus bliver forbeholdt en økonomisk elite, så mister vi en del af vores solidariske-DNA. Vi socialdemokrater tror netop på, at det er sundt for børn på tværs af økonomiske skel at møde, hjælpe og fatte sympati for hinanden allerede i en tidlig alder.

Vi ønsker altså ikke at skabe parallelsamfund, hvor man kun møder mennesker der ligner en selv, kører i samme bil og tager de samme steder hen på ferie. For det skaber modsætninger, uddyber kløfterne og dermed spændingerne i samfundet.

Vi har også brug for almene boliger af den simple grund, at de er lettere omsættelige. Når vores unge flytter hjemmefra har de brug for boliger, som ikke skal koste det hvide ud af øjnene, og hvor man ikke skal være uendeligt lange ventelister. Det samme gælder for folk der bliver skilt eller ønsker at flytte til byen – uden almene boliger intet fleksibelt boligmarked.

Med alle de udfordringer skulle man tro, at almene boliger var en hjertesag for alle partier. MEN DET ER DET IKKE – tværtimod.

I byrådssalen tordner, især de to liberale partier Venstre og Liberal Alliance, mod at Aarhus Kommune stiller krav til opførelsen af almene boliger på kommunens jorde.

I hælene på V og LA, forsøger de konservative og DF også at følge med i retorikken mod de almene boliger. Især DF’s negative holdninger til almen bebyggelser undrer mig.

Dansk Folkeparti hævder, at de er den lille mands parti, mens de i virkeligheden prøver at forhindre en by i social balance med boliger der er til at betale for almindelige lønmodtagere.

Kommunerne fik med Helle Thornings regering , et planlovsredskab. Redskabet medfører, at vi i Aarhus har ret til kræve op til 25% almene boliger, når vi planlægger større boligbyggerier. Det skete på Aarhus Ø, som allerede nævnt. Det kommer også til at ske i Risskov ved psykiatriske hospital, i Åbyhøj ved Søren Frichs vej samt i Brabrand ved Tulipgrunden.

Alle attraktive lokalområder, hvor man uden den tykkeste tegnedreng også vil kunne få en bolig.

Dette lovgivnings redskab sikre at vi har kontrollen over vores byudvikling og for at sikre en by i balance.