I den senere tid har der igen været skribenter på banen, hvis formål ene og alene er, at nedgøre Aarhus Lufthavn. Hvad deres formål er kan være svær at grade.

Tillad mig at imødegå nogle af de ting der har været fremme.

Påstand no. 1.

“Nu skal de 5 ejerkommuner stoppe med at smide penge i Aarhus Lufthavn.”

Tillad mig lige at forklare. I 2000 blev den nuværende ejerform af lufthaven vedtaget. I den forbindelse hev kommunerne 22 millioner ud af aktiekapitalen i lufthavnen.

I forbindelse med anlæg af Ny Lufthavnsvej betalte de 5 ejerkommuner en del af udgiften, rester af Lufthavnen.

I forbindelse med Cimber-Sterling´s forlis, kom Lufthavnen desvære i en situation, at økonomien blev udsat for en stor udfordring. Derfor har de 5 ejerkommuner indbetalt 10 millioner til Lufthavnens aktiekapital. Det er første gang kommunerne har “smidt” penge i lufthavnen, efter at de i 2000 hev 22 millioner ud.

Påstand no. 2
“Lufthavnen ledes af en bestyrelse at kommunalbestyrelsesmedlemmer.”

Nej det gør den ikke. I 2010 blev bestyrelsen suppleret af 3 fremtrædende erhvervsfolk fra Østjylland

Påstand no. 3.
“Lufthavnen har en elendig økonomi.”
Nej det har den ikke, den gav faktisk overskud i 2010 og 2011 og hvis ikke Cimber´s forlis kom i vejen, var der også overskud i 2012.

Påstand no. 4.
“Færre afgange fra Aarhus Lufthavn”

I 2013 kan vi se frem til et Charter program der er det største nogensinde, og en af de første dage i januar kommer der en meddelelse fra SAS at de opgraderer ruten Aarhus København.

I 2013 vender Aarhus Charter tilbage til Aarhus Lufthavn, og Spies Rejser og Bravo Tour er helt nye i Aarhus.

Påstand no. 5.
“Det er dyrt at parkere i Aarhus Lufthavn.”

Desværre er vi nødsaget til at opkræve P-afgift, primært fordi vi ikke har Militæret til at stå for luftrumsbetjening, og renhold(snerydning) og vedligehold af banen, som de har i Aalborg og Karup(En værdi til ca. 15. millioner).

Men vi har i 2013 indført en rabatordning sammen med charterselskaberne, at vi tilbyder parkering til charterrejsende for 160 kr. uanset om det er 1 eller 2 uger, hvis du bestiller parkering sammen med din rejse.

Påstand no. 6.
“Lufthavnen bør flyttes tættere på Aarhus:”

Hvor i verden finder man en lufthavn der ligger i 35 min. afstand til byens centrum.
Det er få der ligger tættere på. Med bedre vej adgang med Ny Lufthavnsvej, er vejforholdene forbedret, og på ønskelisten er at motorvejen bliver forlænget.

Placeringen er i dag af langt mindre betydning end tidligere, idag betyder det noget at der er varer på hylderne, og det arbejdes der konstruktivt på dagligt.

Men i det spil er det ødelæggende med de indlæg, og den diskussion der handler om, at lufthavnen bør flyttes.
Derfor vil det være befriende, at den snak kunne forstumme, og at bestyrelsen kan arbejde videre med at få flere varer på hylderne, og i samarbejde med eksterne at tilbyde endnu bedre betjening for det østjyske område, ikke mindst erhvervslivet.

Et selskab står klar til en større million investering(Terminal 2), men venter på en sikkerhed for, at lufthavnen også ligger hvor den ligger i flere år fremover.

Derfor er det så ødelæggende for lufthavnens fremtid, at debatten foregår på en unfair måde, med usande påstande, så en bøn er: “Fair behandling af Aarhus Lufthavn.”