Ango Winther byrådsmedlem (S).

Som formand for tvangsfjernelsesudvalget i Århus Kommune har jeg siden 2006 været vidne til, at strategien fra tidligere Socialminister Karen Jespersen om at undgå tvangsfjernelser, i den grad er slået fejl. I Århus Kommune var vi i 2006 med på strategien og antallet af tvangsfjernelser faldt som ønsket.

Men jeg kan ikke undgå at få den tanke, at vi lige nu betaler en høj pris for den strategi og ikke mindst de udsatte børn og unge. De udsatte børn og unge, som der ikke blev taget hånd om i 2006, de bliver fjernet nu. 

Tilbage i 2006 og 2007 blev der tvangsfjernet ca. 30 børn og unge om året. I 2008 var der 64 sager og i 2009 har vi pt. behandlet 67 sager.

Alle kan være enige om, at udsatte børn og unge skal hjælpes så tidligt som muligt. Det sker bare ikke, virkeligheden ser anderledes ud. 9 ud af 10 af de børn, som modtager hjælp fra kommunen, er over 7 år.

Mit budskab er, at nu skal vi gøre ord til handling. Vi kan ikke være det bekendt. Først svigtes børnene af deres forældre og derefter af deres kommune, fordi problemerne er vokset sig så store, at tvangsfjernelse er den eneste og rigtigste løsning.
Derfor skal vi sætte ind langt tidligere. Indsatsen skal ske allerede fra vuggen af og op gennem opvæksten, hvor vores dygtige fagpersoner som sundhedsplejersker, skolelærer, skolepsykologer og socialrådgiver sammen sikre et smidigt samarbejde med udgangspunkt i en tidlig indsats. Men det kræver, at vi styrker dette samarbejde, skaber rammerne og finder ressourcerne.

Ligesom vi andre forventer, at politiet stiller øjeblikkeligt, hvis vi er blevet udsat for vold eller voldtægt, ligeså hurtigt, skal de udsatte børn have hjælp. De udsatte børn har ikke forældre, som har overskud til at hjælpe eller beskytte dem.