En voldsom skatteskrue medfører højere vandpriser for familier og erhvervsliv. Vandsektorens organisationer, mener, at SKAT handler stik imod intentionerne med vandsektorloven og har stævnet staten i det, der er historiens største skattesag. Vandsektoren mener samtidig, at loven skal præciseres, så man fremadrettet undgår takststigninger pga. ekstraskatten. Indtil da, tvinges familier og erhvervsliv til at betale mere for vand.

 

Lars Therkildsen, formand i DANVA

Ole Wiil, formand i Danske Vandværker

Ango Winther, næstformand i DANVA

Palle Christensen, næstformand i Danske Vandværker

 

Med en for kunderne skjult skatteskrue på vand lister SKAT samlet set op mod 25 milliarder kroner op af lommerne på familier og erhvervslivet. Det betyder blandt andet, at den gevinst, som de meget vandforbrugende virksomheder fik på en lempelse af spildevandsbetalingen, bliver voldsomt udhulet af vandskatten, mens husholdninger imødeser forhøjelser af taksten på 300-900 kroner om året.

 

Forligspartierne bag vandsektorloven vedtog 29. april 2015, at der skulle foretages en analyse af problemet med beskatning af vandselskaber. Redegørelsen skulle have været forelagt forligskredsen i 4. kvartal 2015 med henblik på drøftelse af eventuelle løsninger. Men forligskredsen er endnu ikke blevet præsenteret for resultatet af analysen. Sagen ligger åbenbart i en syltekrukke et sted på Christiansborg, alt imens familier og virksomheder fortsat må betale den ekstra vandkat.

 

Vandselskaberne bliver nemlig brugt som malkeko til inddrivelse af den skjulte ekstraskat hos erhvervslivet og husstande. SKAT’s fremgangsmåde er stik imod de politiske aftaler, som ligger til grund for lovgivningen om skat på non-profitselskaber. Forligsparterne er derfor nødt til at komme danske familier og erhvervsliv til undsætning og rette op på dette skattejuridiske sjuskeri, der medfører de store prisstigninger.

 

Vandsektoren har stævnet staten i sagen, der af skatteeksperter betegnes som Danmarkshistoriens største skattesag på grund af det store provenu til staten på 25 milliarder kroner. Vi er gået rettens vej, fordi det både er principielt forkert at beskatte vand på denne måde, fordi beskatningen er uens og uretfærdig, og fordi SKATs forvaltning er i modstrid med vandsektorlovens intentioner.

 

Vandselskaberne blev i forbindelse med, at de blev udskilt fra kommunerne og omdannet til aktieselskaber, stillet i udsigt af forligsparterne, at de skulle have skattemæssige afskrivninger på deres anlæg, så omkostningerne til produktion, levering og afledning af vand kunne holdes nede. Men sådan gik det ikke. SKAT har ikke ønsket at følge politikerne, men har valgt at sætte afskrivningerne væsentligt lavere end de beregninger, som selskaberne har på deres anlægsaktiver. Vandselskaberne bliver dermed sat langt højere i skat, og ekstraregningen ender hos kunderne. Der er ikke andre til at betale.

 

Der er stor variation af, hvor meget vandselskaberne bliver sat i skat. Det afhænger af, hvilket skatteområde i landet de tilhører og hvilket år, de er blevet dannet som aktieselskab. Det betyder, at to sammenlignelige selskaber får forskellige skattekrav, alt efter om de er dannet før eller efter 2007 og om de ligger i den ene eller anden region. Denne forskelsbehandling er en udfordring af retssikkerheden for vandkunderne.

 

I øjeblikket har landsskatteretten 275 sager liggende, som vandselskaberne har anket. De er nemlig uenige i det beløb, som de skal betale. Det var jo ikke aftalen, at vandkunderne skulle betale mere for deres vand som følge af vandsektorloven. Hvis staten har brug for at opkræve ekstrabeløb hos borgerne og erhvervslivet, så vil det være mere regulært at gøre det med åben pande i stedet for at luske pengene hjem via danskernes vand og spildevand som en ekstraskat.

 

Den politiske intention var, at vandselskaberne ikke skulle betale mere end 100 millioner kroner i skat på lang sigt. Det tal er allerede overgået mange gange. I Silkeborg skal vandselskabet af med 450 millioner kroner i skat. Det betyder, at hustande får forhøjet vandtaksten med 420 kroner om året de næste 50 år. I Aarhus Vand er regningen for udskudt skat på 1,2 milliarder kroner.

 

Vandsektoren mener, at lovgivningen om beskatning af vandselskaberne skal være udformet, så den ikke medfører de store takststigninger. Politikerne bør derfor genoptage forhandlingerne om denne del af vandsektorloven og en gang for alle få rettet op på den skattefejl, der blev begået i forbindelse med selskabsgørelsen, og som nu er til stor ugunst for danske familier og virksomheder.

 

Politikerne på Christiansborg kan løse problemet med en overgangsordning, så den særstilling, politikerne har givet branchen til at sikre en tilstrækkelig investering, bliver fritaget for beskatning.

 

På den måde undgår man at skulle bruge penge på danmarkshistoriens største skattesag og at der skal betales højere vandpriser.