Politisk beretning september – 2008.

Skrevet af: Ango Winther @ 1. september - 2008
Gemt under: Beretninger, Pressemeddelelser, Århus By

Vanen tro, vil jeg give nogle korte beskrivelser af nogle af de områder, jeg som medlem af Teknisk Udvalg og Havneudvalget har arbejdet med det sidste år.

Teknisk Udvalg.
Strategiplan for Århus Kommune.
Den overordnede plan for hvordan Århus Kommune skal kunne udbygges de kommende år, har været den helt store arbejdsindsats i Teknisk Udvalg. At lægge plan for hvordan Århus Kommune må udvikles, hvor man tager højde for et ønske om, at Århus inden for en år række på 25 år, kan udvikles og have 50 tusind flere indbyggere. Tidligere har udbygningsplaner ofte være en plan, hvor de allerede eksisterende byområder kunne udvikles lidt, populært kaldet ”løgvægst”. Man lægger en ring udenpå. Den nye strategiplan for Århus Kommune gør op med det princip, og bygger i stedet på et princip om at bygge helt nye byer. Lad mig her blot nævne nogle af dem. Ny-Lisbjerg, Elev, Harlev, Malling, Mårslet, og naturligvis også de bynærehavnearealer, som er godt i gang.

(mere…)

Aftale om afviklingsmetode for overdækningen i varmeforsyningen.

Skrevet af: Ango Winther @ 5. august - 2008
Gemt under: Politik, Pressemeddelelser

Forligspartierne er enige om, at der som udgangspunkt anbefales en model, hvor overdækningen af fjernvarme afvikles som et engangsbeløb til alle nuværende og tidligere  –  såvel direkte brugere som brugere, der er indirekte tilsluttet via boligforeninger mv. Modellen svarer til den i indstillingen af 22. maj skitserede model 3.

I forbindelse med høringsprocessen om de forskellige løsninger vedr. overdækningen er det blevet oplyst, at det er meget bekosteligt at åbne aflagte varmeregnskaber for udlejningsejendomme m.v. og afregne med de konkrete forbrugere i perioden 2004-2006. Partierne ønsker disse oplysninger efterprøvet via en uvildig undersøgelse, som Teknik og Miljø skal få foretaget hos en ekstern rådgiver.
(mere…)