Konsekvensen af udbud!

Konsekvensen af udbud!

 

Året har været præget af flere konkurser indenfor hjemmeplejen, og i sommerens løb har der været sat stor fokus på et andet område som er udsat for udbud, nemlig den kollektive trafik. I forbindelse med den store Dana Cup i Hjørring blev der gennemført flere kontroller fra politiets side af de busser der blev benyttet, og flere fik klippet pladerne. Senest har lignende kontroller været fortaget i Sønderjylland i forbindelse med et stort spejderstævne.

Hvem har ansvaret for konkurserne i hjemmeplejen, og at fodbold piger og drenge og spejdere transportres i kassable busser.

Om begge emner såvel kørsel som hjemmepleje, har der flere steder været skrevet om, og også udtalt, at det er kommunerne der presser prisen.

 

Ideen i at sende opgaver ud udbud, er jo, at de enkelte selskaber kan byde ind på opgaverne, med netop den pris som de mener at kunne klare opgaven for.

 

Det er ingen hemmelighed, at når men sidder og læser de bud der kommer ind, kan man undres over, om opgaven virkelig kan klares for den pris der forlanges, og heldigvis findes der også eksempler på, at enkelte bud ikke er kommet i betragtning, fordi prisen har været mistænkelig lav, ja urealistisk lav.

 

Det vil klæde alle indenfor områderne der udsættes for udbud, at når de regner deres tilbudspriser ud, at de er realistiske og ikke mindst også indeholder forhold der gør at såvel busser som andet er i orden og lever op til lovens krav, således at vi fremover kan være fri for at sætte fodbold piger og drenge og spejdere ind i busser som under turen får klippet pladerne grundet kassable forhold.

 

Og også at private plejeselskaber sætter en pris som er realistisk. Her i foråret gik

Aarhus’ største plejeselskab Hjemmehjælpen A/S konkurs. Det betyder, at 300 Aarhusianere fra en dag til en anden står uden deres faste pleje og 800 uden deres faste rengøringshjælp.

 

Det er dybt, dybt beklageligt, ikke mindst for de berørte borgere. Heldigvis har vi i Aarhus Kommune et top professionelt og omsorgsfuldt personale, der må dække ind for det konkursramte selskab.

 

Det er ikke første gang, at en privat leverandør af hjemmeplejeservice går konkurs. Faktisk er Hjemmehjælpen A/S’ konkurs den 45. af sin slags inden for de sidste fire år på landsplan.

 

Det er et kæmpe problem, når de private leverandører går konkurs. Det betyder nemlig, at kommunen skal tage over med én dags varsel. Det går for det første hårdt ud over kommunens plejepersonale, der bliver belastet af de mange ekstra arbejdsopgaver. For det andet påvirker det selvfølgelig de berørte borgere, der fra den ene dag til den anden skal lære nyt plejepersonale at kende.

 

Det kan sommetider give god mening med det frie valg af private leverandører, men vi må have fundet en løsning på de problematikker, der opstår, når leverandørerne går konkurs.

 

Står det til mig skal vi fremadrettet have en garantisum til at dække ind, når private leverandører går konkurs. Det kunne eksempelvis gå ud på, at de private leverandører skal lægge et beløb svarende til en måneds drift, når de påtager sig en plejeopgave. På den måde får kommunen dækket nogle af de ekstraudgifter der naturligt kommer når et selskab går konkurs.

 

Jeg har bedt forvaltningen om en redegørelse for, hvordan man fremadrettet forbereder sig på lignende situationer, hvor plejeselskaber går konkurs.