Åbyhøj

ANGO WINTHER
Nummer 5 på Socialdemokraterne liste.

Som medlem af Århus Byråd har jeg medansvaret for arbejdet i følgende udvalg:
· Medlem af Teknisk Udvalg 1994 – d.d.
· Formand for Socialudvalget 2009 – d.d.
· Formand for Børn- Ungeudvalget(Tvangsfjernelsesudvalget) 1997 – 1998 og fra 2005 – d.d.
· Næstformand i Beredskabskommissionen 1994 – d.d.
· Næstformand i Taxinævnet 2001 – d.d.

 

 

Århus skal styrke sin sociale profil.
Alle mennesker er en del af det sociale fællesskab.
Vi skal tage os af de svage – de stærke skal nok klare sig!
Gør noget for de truede og udsatte børn – så de ikke ender som indsatte voksne!

Kvalitet for Århus.
Kvalitet og kreativitet skal være et bærende elementer i udviklingen af Århus.
Udbygningsplanerne må gerne være eksperimenterende og skal indeholde kapitler om kvalitet og være visionære for borgernes trivsel og fritidsliv.
Projekter skal styres og ikke være op til enkelte projektmagere.

Helhed for Århus
Århus er ikke kun byen Århus – der er en verden udenfor Århus centrum.
For mig er samarbejdet med bl.a. partiforeninger, fagforeninger, boligforeninger, beboerforeninger og fællesråd grundlaget for beslutninger.

Mere viden – Bedre beslutninger.

For arbejdet de kommende 4 år i Århus Byråd er mine ønsker:

Bedre forhold for vore ældre.
Udbygning af sportsfaciliteter
Styrke samarbejdet med lokalområderne i forbindelse medudarbejdelse af nye vidt rækkende lokalplaner.
Styrke samarbejdet med fællesrådene, og opfordre til dannelse af fællesråd, hvor de endnu ikke findes.
At skabe samarbejde mellem og i respekt for kommunens yderområder og det centrale Århus City.
Udbygning af den kollektive trafik, bl.a. flere busbaner og arbejde
For indførelse af Letbane i Århus. Her er “Ny Lisbjerg” et oplagt sted at begynde. Det vil desuden være oplagt at fremskynde næste faser af letbanen bl.a. gennem Brabrand, Årslev og Harlev.
Udbygge nettet af cykelstier.
Bl.a.:
Todbjerg og Hårup og mellem Lystrup og Hjortshøj.
Åbyhøj og Århus Centrum via godsbanearealerne
Langelinje fra Viborgvej til Borum
Trige Centervej – Trige til Ølsted og Lisbjerg.
Styrke skolerne og idrætsanlæggene som en del af lokalområdernes kulturtilbud. Desuden bør borgernes adgang til gratis/billige lokaler til foreningsarbejde prioriteres i Århus Kommune.
Arbejde for et forsøg med vendbare vognbaner.
Styrke lokalsamfundene, så de kan være selvbærende. Alle lokalsamfund er omfattet af den kommunale service.
Styrke boligbyggeriet, så det er i overensstemmelse med behov, det gælder familieboliger, ungdomsboliger og seniorboliger.
Fastholde sommerhusområderne.
Byggerier i rekreative – og kystnære områder skal være ydmyge overfor omgivelserne.
Dispensationer fra lokalplaner skal mere være undtagelser end praksis.
Byudvikling må ikke ske på bekostning af miljø og grundvand.
En offentlig sektor i udvikling – ikke afvikling.