Af Lars Therkildsen, formand i DANVA og Ango Winther, næstformand i DANVA

 

Skatteministeriet skal i dag overfor forligskredsen redegøre for problematikken om beskatning af vandselskaber og vandværker, omfattet af vandsektorloven.

 

DANVA er af den opfattelse, at der i sagen er tale om lovsjusk, fordi skattelovgivningen ikke er udformet og implementeret, som det er ønsket og besluttet af forligskredsen bag vandsektorloven. Konsekvensen er betydelige stigninger på vandregningen både i private husholdninger og de danske virksomheder.

 

Da beskatningen af vandselskaber er en del af forliget bag vandsektorloven kan embedsmænd, en tilfældig minister, en tilfældig regering eller et tilfældigt flertal i Folketinget ikke beslutte en anden implementering af skattelovgivningen, ligesom de heller ikke kan beslutte ændringer. Det er forligsbelagt stof, som kun forligskredsen kan træffe beslutning om.

 

Vi vil henlede på to områder:

 

  1. Af lovbemærkningerne til vandsektorloven fremgår det, at skattebetalingen på lang sigt forventes at være i størrelsesordenen 100 millioner kr. årligt. Det kan konstateres, at dette allerede nu er overskredet mangefold. Der er således implementeret en lovgivning, der resulterer i et provenu, der væsentligt overskrider det beslutningsgrundlag, politikerne har haft. Det skal tilføjes, at det ikke er, fordi Skatteministeriet ikke har været vidende herom.

 

  1. Forligskredsen besluttede for at undgå håbløs gældsætning af vandsektoren, at det som et tillæg til låntagning skulle være muligt for selskaberne at finansiere investeringer gennem opkrævning af såkaldte historiske afskrivninger over vandtaksten. Forligskredsen besluttede samtidigt, at denne finansieringsmulighed skulle håndteres, så det ikke medførte en utilsigtet skattebetaling. Dette hensyn er glemt i skattelovgivningen. Den af forligskredsen besluttede finansieringsform af investeringer beskattes meget hårdt (nærmest som almindelig skattepligtig indkomst), idet der ikke er givet selskaberne tilsvarende skattemæssige afskrivninger.

 

Skatteministeriet har ikke kontrolleret, at den implementerede skattelovgivning/-model giver det forudsatte provenu. Og Skatteministeriet har ikke taget hensyn til forligskredsens beslutning om muligheden for finansiering af investeringer via opkrævning for såkaldte historiske afskrivninger samt beslutning om at tildele selskaberne skattemæssige afskrivninger knyttet hertil.

 

DANVA ser derfor kun to løsningsmuligheder:

 

  1. Forligskredsen bag vandsektorloven kræver, at beskatningen af vandsektoren ændres med tilbagevirkende kraft, så det bringes i overensstemmelse med de beslutninger forligskredsen tog i forbindelse med lovgivningsarbejdet i forhold til de to ovennævnte områder.

 

eller

 

  1. Forligskredsen bag vandsektorloven træffer beslutning om, at beslutningerne fra det oprindelige lovgivningsarbejde skal ændres, og at det politiske ønske til beskatning af vandsektoren er, som det er implementeret i gældende lovgivning og fortolkning af gældende lovgivning.

 

Uafhængigt af hvilken mulighed forligskredsen vælger, må beslutningen nødvendigvis dokumenteres i forligsaftalen, da der som nævnt er tale om ændringer af forligsbelagt stof.

 

Som bekendt er der tale om en indirekte beskatning af de danske borgere og virksomheder, idet selskaberne kun har et sted at sende regningen videre til.

 

Aarhus den 23. oktober 2014