Forenkling af ældreområdet -kræver samtidig fokus på kulturen.

Skrevet af: Ango Winther @ 17. september - 2009
Gemt under: Politik, Ældrepoltik

Forenkling af ældreområdet – kræver samtidig fokus på kulturen.

Ango Winther (S).

Byrådsmedlem

 

Der er næsten ingen grænser for imødekommenhed fra Regeringens side og ikke mindst minister Lene Jespersen om at afbureaukratisere den offentlige sektor. Ministeren efterlyser initiativer fra kommunernes side til en forenkling af reglerne.

Det bliver spændende om der også bliver sat handling bag ordene, det har knebet indtil nu. For der er nok at tage fat på. Jeg tænker helt konkret på ældreområdet, der i den grad er tynget af kontrol og krav til dokumentation.

Bare på et plejecenter i Århus, får man besøg af ikke mindre end tre tilsynsbesøg på et år – to internt(1 anmeldt og 1 uanmeldt) og 1 eksternt fra Embedslægeinstitutionen.

 

Skal kontrol afløses af mere tillid og ansvar til den enkelte institutionsleder og medarbejder, og det mener jeg er vejen frem, kræver det også en indsats for at få ændret kulturen. Når et område igennem de sidste ti år har været præget af kontrol og en udpræget nulfejlskultur, er det samtidig vigtigt at ledere og medarbejdere får frie hænder og ressourcer til at arbejde med at ændre kultur og holdninger. Man siger at struktur forgår, men kultur består, så hvis der ikke arbejdes med kulturen samtidigt, er der stor risiko for at resultaterne kommer til at vente på sig.

 

1 kommentar »

  1. Hej Ango. Ja nu beklager jeg mig igen over Plejehjemmet på Kingosvej i Åbyhøj. Jeg kan godt se der kommer tilsyn men hvad hjælper det. Jeg ved ikke hvordan sådan et tilsyn forløber men det er en skændsel som de ældre bliver behandlet der. Bevares personalet er søde og gør hvad de kan men det er simpelthen umenneskeligt at vi lader de ældre ” leve” på denne måde. Der er 2 personer på vagt om eftermiddagen til alt for mange beboere. Er kommet hvor min gamle mor har siddet en halv time på et toilet fordi personalet er kaldet til en anden beboer. Hun bliver ikke taget op af sengen om eftermiddagen fordi personalet skal give eftermiddagskaffe til de øvrige beboer. Først derefter kan de måske afse tid til at få hende op. Det er simpelthen en skandale og det ville efterhånden være mere humant at hun får fred . DET MÅ STOPPES ANGO. Skal der virkelig presse på før der sker noget.Det er ikke værdig bare at sidde i en kørestol eller ligge i sengen og ingenting foretage sig.Du har selv set lidt af forholdende men du har slet ikke oplevet hendes hverdag ( Jeg vil hellere skydes end havne på det plejehjem. Og det er alvorlig ment. Mvh Ann

    Comment af ann merethe j rasmussen — 8. april 2011 @ 10:59

RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack-URL

Skriv en kommentar