Varmesagen

Skrevet af: Ango Winther @ 23. marts - 2009
Gemt under: Politik, Pressemeddelelser, Varmesagen

Mandag 23. marts 2009

Socialdemokraterne:

Tilfredshed med løsning i varmesagen

Socialdemokraterne og Venstre i Århus er klar med en aftale om tilbagebetaling af overskuddet i fjernvarmeforsyningen fra perioden 2004-2006. Løsningen sikrer, at flere fjernvarmekunder hurtigere får deres varmepenge tilbagebetalt.

Tilbagebetalingen af overskuddet i fjernvarmeforsyningen sker p.t. gennem nedsatte takster. Men det er ikke optimalt, mener Socialdemokraterne.

”Socialdemokraterne har derfor ønsket at finde en mere rimelig og direkte måde at nå de fjernvarmekunder, som har penge til gode, og samtidig sikre, at de administrative omkostninger ved at finde alle historiske kunder fra perioden 2004-2006 ikke er urimeligt høje,” siger Ango Winther (S).

”Revisionsfirmaet Deloitte har foretaget beregninger over, hvilke omkostninger, der er forbundet med at tilbagebetale overskuddet direkte til samtlige nuværende og tidligere fjernvarmebrugere. Omkostningerne løber op i 70-90 millioner kroner, og det er for dyrt, mener Socialdemokraterne”, tilføjer Ango Winther (S).

(mere…)