Danmarkshistoriens største skattesag handler om vand

Skrevet af: Ango Winther @ 14. oktober - 2016
Filed under: Aarhus Vand A/S

En voldsom skatteskrue medfører højere vandpriser for familier og erhvervsliv. Vandsektorens organisationer, mener, at SKAT handler stik imod intentionerne med vandsektorloven og har stævnet staten i det, der er historiens største skattesag. Vandsektoren mener samtidig, at loven skal præciseres, så man fremadrettet undgår takststigninger pga. ekstraskatten. Indtil da, tvinges familier og erhvervsliv til at betale mere for vand.

 

Lars Therkildsen, formand i DANVA

Ole Wiil, formand i Danske Vandværker

Ango Winther, næstformand i DANVA

Palle Christensen, næstformand i Danske Vandværker

 

Med en for kunderne skjult skatteskrue på vand lister SKAT samlet set op mod 25 milliarder kroner op af lommerne på familier og erhvervslivet. Det betyder blandt andet, at den gevinst, som de meget vandforbrugende virksomheder fik på en lempelse af spildevandsbetalingen, bliver voldsomt udhulet af vandskatten, mens husholdninger imødeser forhøjelser af taksten på 300-900 kroner om året.

 

Forligspartierne bag vandsektorloven vedtog 29. april 2015, at der skulle foretages en analyse af problemet med beskatning af vandselskaber. Redegørelsen skulle have været forelagt forligskredsen i 4. kvartal 2015 med henblik på drøftelse af eventuelle løsninger. Men forligskredsen er endnu ikke blevet præsenteret for resultatet af analysen. Sagen ligger åbenbart i en syltekrukke et sted på Christiansborg, alt imens familier og virksomheder fortsat må betale den ekstra vandkat.

 

Vandselskaberne bliver nemlig brugt som malkeko til inddrivelse af den skjulte ekstraskat hos erhvervslivet og husstande. SKAT’s fremgangsmåde er stik imod de politiske aftaler, som ligger til grund for lovgivningen om skat på non-profitselskaber. Forligsparterne er derfor nødt til at komme danske familier og erhvervsliv til undsætning og rette op på dette skattejuridiske sjuskeri, der medfører de store prisstigninger.

 

Vandsektoren har stævnet staten i sagen, der af skatteeksperter betegnes som Danmarkshistoriens største skattesag på grund af det store provenu til staten på 25 milliarder kroner. Vi er gået rettens vej, fordi det både er principielt forkert at beskatte vand på denne måde, fordi beskatningen er uens og uretfærdig, og fordi SKATs forvaltning er i modstrid med vandsektorlovens intentioner.

 

Vandselskaberne blev i forbindelse med, at de blev udskilt fra kommunerne og omdannet til aktieselskaber, stillet i udsigt af forligsparterne, at de skulle have skattemæssige afskrivninger på deres anlæg, så omkostningerne til produktion, levering og afledning af vand kunne holdes nede. Men sådan gik det ikke. SKAT har ikke ønsket at følge politikerne, men har valgt at sætte afskrivningerne væsentligt lavere end de beregninger, som selskaberne har på deres anlægsaktiver. Vandselskaberne bliver dermed sat langt højere i skat, og ekstraregningen ender hos kunderne. Der er ikke andre til at betale.

 

Der er stor variation af, hvor meget vandselskaberne bliver sat i skat. Det afhænger af, hvilket skatteområde i landet de tilhører og hvilket år, de er blevet dannet som aktieselskab. Det betyder, at to sammenlignelige selskaber får forskellige skattekrav, alt efter om de er dannet før eller efter 2007 og om de ligger i den ene eller anden region. Denne forskelsbehandling er en udfordring af retssikkerheden for vandkunderne.

 

I øjeblikket har landsskatteretten 275 sager liggende, som vandselskaberne har anket. De er nemlig uenige i det beløb, som de skal betale. Det var jo ikke aftalen, at vandkunderne skulle betale mere for deres vand som følge af vandsektorloven. Hvis staten har brug for at opkræve ekstrabeløb hos borgerne og erhvervslivet, så vil det være mere regulært at gøre det med åben pande i stedet for at luske pengene hjem via danskernes vand og spildevand som en ekstraskat.

 

Den politiske intention var, at vandselskaberne ikke skulle betale mere end 100 millioner kroner i skat på lang sigt. Det tal er allerede overgået mange gange. I Silkeborg skal vandselskabet af med 450 millioner kroner i skat. Det betyder, at hustande får forhøjet vandtaksten med 420 kroner om året de næste 50 år. I Aarhus Vand er regningen for udskudt skat på 1,2 milliarder kroner.

 

Vandsektoren mener, at lovgivningen om beskatning af vandselskaberne skal være udformet, så den ikke medfører de store takststigninger. Politikerne bør derfor genoptage forhandlingerne om denne del af vandsektorloven og en gang for alle få rettet op på den skattefejl, der blev begået i forbindelse med selskabsgørelsen, og som nu er til stor ugunst for danske familier og virksomheder.

 

Politikerne på Christiansborg kan løse problemet med en overgangsordning, så den særstilling, politikerne har givet branchen til at sikre en tilstrækkelig investering, bliver fritaget for beskatning.

 

På den måde undgår man at skulle bruge penge på danmarkshistoriens største skattesag og at der skal betales højere vandpriser.

 

Den bedste linjeføring for Beder-Bering vejen!

Skrevet af: Ango Winther @ 15. september - 2016
Filed under: Trafikpolitik

Af Ango Winther (S), næstformand for Teknisk Udvalg
og Steen B. Andersen (S), medlem af Teknisk Udvalg

10 års tovtrækkerier er nu endelig overstået. Den længe ventede beslutning om, hvor den kommende omfartsvej i Aarhus Syd skal ligge, er truffet. Socialdemokraterne har længe gået forrest, og vi kunne, sammen med et stort flertal i byrådet, stemme for, at det blev den såkaldte linjeføring A. Den nordligste rute mellem Bering og Beder. Og også den bedste.

Magistraten for Teknik og Miljø havde forinden peget på linjeføring A, da den simpelthen bedst opfylder de formål, som vejen er tiltænkt. Nemlig at fuldende den tredje ringforbindelse rundt om Aarhus sammen med E45 og Djurslandmotorvejen. At aflaste en række små trafikveje i den sydlige del af byen. Og sidst men ikke mindst vil vejen give en god forbindelse mellem nuværende og fremtidige byområder i den sydlige del af byen.

Hos Socialdemokraterne er vi derfor glade for, at alle partier – minus Venstre – brugte sin sunde fornuft og pegede på A-løsningen. Den opfylder formålene, og løsningen er tilmed den bedste for miljøet.

Vi anerkender selvfølgelig, at linjeføringen for nogle borgere kommer til at betyde, at de kan se frem til at få en vej tæt på deres bolig. Men sådan ville det have været, lige meget hvilken linjeføring vi havde valgt.

Vi må ikke glemme, at den kommende vej kommer til at betyde store fordele for hele området i Aarhus Syd. Flere borgere vil få kortere tid til arbejde, skole og daginstitutioner – og virksomhederne vil bruge mindre tid på kørsel. Den nye linjeføring kommer dermed til at give endnu gunstigere forhold til vækst. Den vil være med til at løfte hele den sydlige del af byen med flere arbejdspladser og mulighed for byudvikling. Et gennemgående tema i høringsbidragene fra den offentlige høring var da også, at mange beboere ser klare fordele i vejen. Det er også værd at nævne, at alle fællesråd i Aarhus Syd har bakket op om vejen, da den kommer til at løfte området.

Hos Socialdemokraterne vil vi gøre alt for, at de beboere, der kommer til at bo tæt på den kommende vej, bliver så lidt generet som muligt. Derfor er der allerede afsat 20 millioner kroner til støjafskærmninger flere steder langs vejen.

Derudover har Socialdemokraterne haft fokus på, at den nye vej gør mindst mulig skade på miljøet. Derfor var linjeføring A det helt rigtige valg. Det konkluderer både VVM-redegørelsen og miljørapporterne, der er lavet i det undersøgende arbejde. Linjeføring A er det grønneste valg. Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himmelen, og det bliver desværre ikke muligt at sænke vejen ved Giber Å, da der i så fald vil være risiko for oversvømmelser ved kraftige regnskyl.

Summa summarum er vi ikke i tvivl om, at den nye linjeføring mellem Bering og Beder bliver et kæmpe aktiv for hele Aarhus. Flere års grundigt opklarende arbejde har nu resulteret i den bedste løsning for kommunen. Og beboerne i området har fået en længe ventet afklaring.

Boligpolitik

Skrevet af: Ango Winther @ 16. juni - 2016
Filed under: Boligpolitik,Politik

Boligpolitk

Da vi for efterhånden en del år siden fik den store appelsin i turbanen, at vi skulle i gang med at ændre den gamle containerhavn til by formål havde Margrethe Bogner og jeg en ide om, at vi skulle sikre, at det ikke alene blev arealer med pengepungen i orden, men også give plads til såvel ungdomsboliger som almennyttige boliger.

Det fik vi held til at få føjet ind i planen, og resultatet blev at vi allerede i dag kan se masser af ungdomsboliger og også alennyttige boliger i de bynære havnearealer.

Samme princip med at sikre almennyttige boliger har vi også fået igennem i det nye byggeri på Psykriatisk hospital i Risskov.

Da vi dannede regering forsøgte vi at få det med i en ny boligpolitik, det lykkedes, men den borgerlige regering proklamerede at så snart de var regering vil det blive ændret.

Derfor er det en stor glæde, at den netop vedtagne boligpolitik i folketinget indeholder der forslag som startede mellem to s medlemmer at teknisk udvalg tilbage i Aarhus.

Ting tager tid, men hvor er det dejligt når ting lykkes.

Vi har på mange måder en velfungerende by, som også gæster beundrer. Men vi har gennem længere tid haft en kæmpe udfordring om at skaffe boliger til aarhusianere med lavere indkomster. Men i takt med at boligpriserne har været stigende de seneste år, er det nu også en udfordring for mennesker, med helt almindelige indkomster, at få tag over hovedet i vores by.

Det er vi socialdemokrater opmærksomme på, arbejder vi benhårdt for at få de almene boligselskaber til at bygge flere boliger i fremtiden. Almene boliger stiger nemlig ikke i pris på samme måde som private boliger. Det gør, at folk med job indenfor plejesektoren, sygeplejesker, pædagoger, lærere samt håndværkere – altså mennesker som gør sit for at gøre Aarhus til en velfungerende by, også kan bo her.

Der er mange gode grunde til, at vi bl.a. satser på at bygge flere almene boliger. For det første holder almene boliger priserne på det resterende ejendomsmarked i ave. For det andet, er det rigtig skidt, hvis store dele af midtbyen og dele af vores gamle forstæder kun bliver for folk med særlig høje indkomster. Det skaber en “skæv” midtby og vi mister den variation i bylivet, som gør det spændende at færdes i vores centrum. Hvis alle er “ens” bliver det ikke spændende at gå på opdagelse i nye kvarterer – butikkerne og udelivet bliver rettet mod en bestemt type beboere.

Det vil ligeså give endnu større udfordringer på f.eks. skoleområdet. Hvis midtbyen og andre kvarterer i Aarhus bliver forbeholdt en økonomisk elite, så mister vi en del af vores solidariske-DNA. Vi socialdemokrater tror netop på, at det er sundt for børn på tværs af økonomiske skel at møde, hjælpe og fatte sympati for hinanden allerede i en tidlig alder.

Vi ønsker altså ikke at skabe parallelsamfund, hvor man kun møder mennesker der ligner en selv, kører i samme bil og tager de samme steder hen på ferie. For det skaber modsætninger, uddyber kløfterne og dermed spændingerne i samfundet.

Vi har også brug for almene boliger af den simple grund, at de er lettere omsættelige. Når vores unge flytter hjemmefra har de brug for boliger, som ikke skal koste det hvide ud af øjnene, og hvor man ikke skal være uendeligt lange ventelister. Det samme gælder for folk der bliver skilt eller ønsker at flytte til byen – uden almene boliger intet fleksibelt boligmarked.

Med alle de udfordringer skulle man tro, at almene boliger var en hjertesag for alle partier. MEN DET ER DET IKKE – tværtimod.

I byrådssalen tordner, især de to liberale partier Venstre og Liberal Alliance, mod at Aarhus Kommune stiller krav til opførelsen af almene boliger på kommunens jorde.

I hælene på V og LA, forsøger de konservative og DF også at følge med i retorikken mod de almene boliger. Især DF’s negative holdninger til almen bebyggelser undrer mig.

Dansk Folkeparti hævder, at de er den lille mands parti, mens de i virkeligheden prøver at forhindre en by i social balance med boliger der er til at betale for almindelige lønmodtagere.

Kommunerne fik med Helle Thornings regering , et planlovsredskab. Redskabet medfører, at vi i Aarhus har ret til kræve op til 25% almene boliger, når vi planlægger større boligbyggerier. Det skete på Aarhus Ø, som allerede nævnt. Det kommer også til at ske i Risskov ved psykiatriske hospital, i Åbyhøj ved Søren Frichs vej samt i Brabrand ved Tulipgrunden.

Alle attraktive lokalområder, hvor man uden den tykkeste tegnedreng også vil kunne få en bolig.

Dette lovgivnings redskab sikre at vi har kontrollen over vores byudvikling og for at sikre en by i balance.

 

Forskønnelse af Viby Torv

Skrevet af: Ango Winther @ 4. marts - 2015
Filed under: Viby
Flere har spurgt mig: “Hvad er det I har gang i på Viby Torv.
Det handler om at udskifte træer i midterøen, sætte bænk op plante æbletræer så blomster lave sti og så græs,
alt i alt en forskønnelse af området.
Og det er i grunden ikke så galt!
viby torv

Lovsjusk i sag om beskatning af vandselskaber

Skrevet af: Ango Winther @ 23. oktober - 2014
Filed under: Aarhus Vand A/S,Danva,Politik

 

Af Lars Therkildsen, formand i DANVA og Ango Winther, næstformand i DANVA

 

Skatteministeriet skal i dag overfor forligskredsen redegøre for problematikken om beskatning af vandselskaber og vandværker, omfattet af vandsektorloven.

 

DANVA er af den opfattelse, at der i sagen er tale om lovsjusk, fordi skattelovgivningen ikke er udformet og implementeret, som det er ønsket og besluttet af forligskredsen bag vandsektorloven. Konsekvensen er betydelige stigninger på vandregningen både i private husholdninger og de danske virksomheder.

 

Da beskatningen af vandselskaber er en del af forliget bag vandsektorloven kan embedsmænd, en tilfældig minister, en tilfældig regering eller et tilfældigt flertal i Folketinget ikke beslutte en anden implementering af skattelovgivningen, ligesom de heller ikke kan beslutte ændringer. Det er forligsbelagt stof, som kun forligskredsen kan træffe beslutning om.

 

Vi vil henlede på to områder:

 

  1. Af lovbemærkningerne til vandsektorloven fremgår det, at skattebetalingen på lang sigt forventes at være i størrelsesordenen 100 millioner kr. årligt. Det kan konstateres, at dette allerede nu er overskredet mangefold. Der er således implementeret en lovgivning, der resulterer i et provenu, der væsentligt overskrider det beslutningsgrundlag, politikerne har haft. Det skal tilføjes, at det ikke er, fordi Skatteministeriet ikke har været vidende herom.

 

  1. Forligskredsen besluttede for at undgå håbløs gældsætning af vandsektoren, at det som et tillæg til låntagning skulle være muligt for selskaberne at finansiere investeringer gennem opkrævning af såkaldte historiske afskrivninger over vandtaksten. Forligskredsen besluttede samtidigt, at denne finansieringsmulighed skulle håndteres, så det ikke medførte en utilsigtet skattebetaling. Dette hensyn er glemt i skattelovgivningen. Den af forligskredsen besluttede finansieringsform af investeringer beskattes meget hårdt (nærmest som almindelig skattepligtig indkomst), idet der ikke er givet selskaberne tilsvarende skattemæssige afskrivninger.

 

Skatteministeriet har ikke kontrolleret, at den implementerede skattelovgivning/-model giver det forudsatte provenu. Og Skatteministeriet har ikke taget hensyn til forligskredsens beslutning om muligheden for finansiering af investeringer via opkrævning for såkaldte historiske afskrivninger samt beslutning om at tildele selskaberne skattemæssige afskrivninger knyttet hertil.

 

DANVA ser derfor kun to løsningsmuligheder:

 

  1. Forligskredsen bag vandsektorloven kræver, at beskatningen af vandsektoren ændres med tilbagevirkende kraft, så det bringes i overensstemmelse med de beslutninger forligskredsen tog i forbindelse med lovgivningsarbejdet i forhold til de to ovennævnte områder.

 

eller

 

  1. Forligskredsen bag vandsektorloven træffer beslutning om, at beslutningerne fra det oprindelige lovgivningsarbejde skal ændres, og at det politiske ønske til beskatning af vandsektoren er, som det er implementeret i gældende lovgivning og fortolkning af gældende lovgivning.

 

Uafhængigt af hvilken mulighed forligskredsen vælger, må beslutningen nødvendigvis dokumenteres i forligsaftalen, da der som nævnt er tale om ændringer af forligsbelagt stof.

 

Som bekendt er der tale om en indirekte beskatning af de danske borgere og virksomheder, idet selskaberne kun har et sted at sende regningen videre til.

 

Aarhus den 23. oktober 2014

 

Duften af mad tilbage på lokalcentrene

Skrevet af: Ango Winther @ 23. oktober - 2014
Filed under: Politik,Ældrepoltik

Af Ango Winther, medlem af Aarhus Byråd (S) og Næstformand i udvalget Sundhed og Omsorg

Nu er Kommunens budget for de næste tre år faldet på plads. Der skal lyde en stor ros til borgmesteren for hans håndtering af forhandlingerne, så vi nu er endt med et budget med en klar socialdemokratisk retning.

Jeg glæder mig personligt over, at der også blev plads til en af mine mærkesager fra sidste valgkamp. Nemlig at der igen bliver lavet mad ude lokalt, så vores ældre ikke skal spises af med vakuummad, som man ser mange andre steder.

På et valgmøde i Harlev sidste efterår blev jeg klar over, at jeg fra forvaltningen havde fået ukorrekte oplysninger om Kommunens madtilbud. Det fik mig til at kæmpe kampen for at få madlavningen tilbage på lokalcentrene.

Vi kender alle følelsen af, hvordan duften af nylavet mad kan få tænderne til at løbe i vand. Og ens appetit bliver automatisk større, når de andre sanser også bliver udfordret ved middagsbordet. Jeg er derfor stolt over, at vi nu giver glæden ved frisklavet mad tilbage til vores ældre ude i plejeboligerne.

Aarhus den 23. oktober 2014

9 mio. til projekt Madlavning tilbage til lokalcentrene.

Skrevet af: Ango Winther @ 25. september - 2014
Filed under: Politik,Ældrepoltik

Madlavning til bage på Lokalcentrene

Et emne som blev diskuteret ret højlydt på et valgmøde i Harlev forud for byrådsvalget var maden på lokalcentrene.

En af grundene til at det blev højlydt var den kendsgerning, at de helt friske oplysninger jeg havde fået fra forvaltningen
samme dag som mødet var, viste sig ikke at være rigtige.

Jeg er personligt meget glad for, at vi i det netop indgåede budgetforlig har afsat 9. mill til at sikre at madlavningen igen sker på de enkelte lokalcentre.

Det er ikke mindst de mødedeltagere på det omtalte valgmøde, der fik mig til at kæmpe en kamp for at få madlavningen tilbage,
så duften af maden når den bliver tilberedt også vender tilbage.

Tak for hjælpen til deltagerne i valgmødet i Harlev.

Ango Winther
Næstformand i udvalget for Sundhed og Omsorg.

25-09-2014

Hastighedsbegrænsning ved vejarbejder.

Skrevet af: Ango Winther @ 10. september - 2014
Filed under: Trafikpolitik

Ingen tvivl om, at selvfølgelig skal hastigheden sættes ned når vejarbejdere er igang.

Men respekten ville være større efter min mening, hvis hastigheden var forskellig afhængig af om det blev arbejdet eller ej.

Tag f.eks. Søften motorvejen, hvor der pt. er nedsat hastighed på 80, uanset om der arbejdes på stedet eller ej.

Respekten vil være større, hvis hastigheden blev sat lidt højere når arbejderne gik hjem.

Der sker andre steder i verden, og det vil være dejligt at se, også i vores lille Danmark.

Ango Winther – den 10. september 2014

Hvordan bakker vi op om AAR?

Skrevet af: Ango Winther @ 31. marts - 2014
Filed under: Aarhus Lufthavn,Århus By,Politik

Flere har stillet ovennævnte spørgsmål, senest Pelle Harris Krog, på min FB side.

Jeg er med på, at det er hellerikke noget let spørgsmål at svare på. Alligevel vil jeg forsøge. En del af problematikken er jo den kendsgerning, at vi siden 1946 har snakket anden placering af lufthavnen, og at resultatet af de negative udfald på den problematik hver gang den har været oppe, ikke er fulgt op ad opbakning til Aarhus Lufthavn, men at spørgsmålet blot er stedt i dvale. Tiden blev som jeg ser det forpasset i 1981 – da resultatet blev et nej, ikke mindst med baggrund i Aarhus Amts udfald med et nej fra daværende Amtsborgmester Svane Hansen. Nu er det altid let at være bagklog. Men det rigtige dengang ville have været en bslutning om hvordan man så ville udvikle AAR. Det gjorde man ikke, men lod blot sagen ligge. Hvad er så sket i mellemtiden. Ja BLL har udbygget kraftigt, og tiltrukket alle de store internationale selskaber. AAL har på samme måde udbygget, og sidste år indviet en ny terminal til 170 mio. Hvad har AAR gjort, hvad har deres ejere gjort – intet, jo de hev 20 mio ud af aktiekapitalen i 2001, da AAR blev et aktieselskab. Ellers har lufthavnen levet sit eget liv, og levet med, at debatten om flytning ikke ville dø.

At den debat er fortsat siden 1981 og uden at ejerkommunerne har signaleret noget andet, er vores store problem.

Som nævnt har BLL og AAL udbygget kraftigt og vist vejen. Jeg blev formand for AAR i 2010, startede med at tage 3 erhversfolk med ind i bestyrelsen, det har været en god øvelse.

Vi startede med at udarbejde en strategi 2016 – og den rejste vi rundt i ejerkommunerne med for at få deres opbaktning.

Konklutionen blev, at der skulle udarbejdes en rapport om hvorvidt AAR er en rentabel forretning, og i givet fald hvordan vi kunne gøre den til det.

Den rapport foreligger, og fortæller at AAR sagtens kan blive en gunstig forretning. En af betingelserne er at ejerkommunerne bakker op og viser aktivt at de vil AAR.

Det er iøvrigt også en betingelse fra en investor som vil bygge en terminal 2.

Jeg har i de 4 år jeg snart har været formand for AAR i mine snakke med potentielle selvskaber, ofte hørt spørgsmålet: “Kan vi være sikker på i bliver liggende?” – underforstået at hvis ikke vi kan det vil vi ikke investere.

Så det er en måde at bakke op om AAR på.

Jeg mener det er den eneste vej at gå – vi får aldrig en ny lufthaven i Østjylland – men kan risikere at miste den vi har.

Vi vil aldrig kunne opnå miljøgodkendelse til en ny lufthavn, vi vil aldrig få en tilladelse til at bygge en ny!

Og hvis vi nu lejede med tanken om at det fik vi, hvem ville så investtere?

Og ville de store selskaber komme?

Mit svar er at det vil være lettere at få dem til AAR som den ligger blot vi en gang for alle siger – vi ligger hvor vi ligger.

De store interessante selvskaber har i mellemtiden 1981- til dd. udbygget i såvel AAR og BLL og investeret adskille kroner i hangarer mm. de to steder.  At forestille sig at de vil opgive disse plaseringer for at slå sig ned i en ny ved AAR har jeg ikke fantasi til.

Vil der være økonomi i en ny lufthaven ved AAR – næppe.

Vi bor små 5 mio. mennesker i Jylland – det giver ikke flyøkonomi til at bygge og drive en lufthavn til en pris af cika 3 mia.

Og den tese kræver så at såvel BLL som AAL lukker….

Kø på motorveje ved udheld!

Skrevet af: Ango Winther @ 12. oktober - 2013
Filed under: Politik,Pressemeddelelser,Trafikpolitik

Debatindlæg

Det undrer mig, at hver gang der sker et uheld på motorveje, ja så fanges mange trafikanter i en kø så lang, og i nogle tilfælde i flere timer.

Kunne man ikke kikke på en mulighed hvor man, når der er spærret af ved en motorvejsnedkørsel, at hjælpe de der er fanget på motorvejen tilbage til nærmeste afkørsel.

Det kunne ske ved politiets mellemkomst, eller politihjemmeværnet, eller at politiet udpeger nogle enkelte der sidder fast i køen, udstyrer dem med en trafiksikker vest, dirigerer trafikken væk fra det ”indespærrende” område.

Flere steder på motorvejsstrækninger er der mulighed for at åbne op til den anden køreretning, her ville der også være mulighed for at hjælpe ”fastkørte” over i den rigtige køreretning og ud af det ”indespærrede område”